16. november 2023

Værdifuldt samarbejde med nyt nordjysk madmekka

Det nye gastronomiske hus Madhåndværk ligger midt på torvet i Asaa i Østvendsyssel

Det nye gastronomiske hus Madhåndværk ligger midt på torvet i Asaa i Østvendsyssel. Madhåndværk åbnede i starten af august, og de to uddannede gourmetslagtere Heidi og Heinrich Christensen står bag. Her er butik, engrossalg og restaurant samlet i ét.

”Heinrich Christensen kendte til løsninger fra MULTIVAC fra sin tid som faglærer på teknisk skole. Han valgte derfor at tage fat i os for at høre, om vi kunne hjælpe dem i deres nye virksomhed,” fortæller Area Sales Manager Kasper Reese Sørensen. ”Vi havde en god dialog om deres behov, og vi har nu leveret og installeret røgeovn, vakuumfylder, vakuumpakker og lynhakker hos dem.”

Heidi og Henrik værdsætter den rådgivning, de har fået fra MULTIVAC. De har fået godt gang i produktionen. De har fx eget pølsemageri, hvor de fremstiller deres produkter efter gamle håndværksmæssige metoder og med faglig stolthed. Kødet, som sælges hos Madhåndværk, er nøje udvalgt og slagtes på et lille gårdslagteri, hvor dyrene har en kort transporttid for at mindske stress. Det er én af de grundlæggende parametre for en god kødkvalitet.

 

Har du brug for hjælp til valg af maskine?

Kontakt Claus og få en uforpligtende snak om dine behov.

Claus Sander
Claus Sander
Area Sales Manager, Jylland / Fyn
Tryk enter eller esc for at afslutte søgning